Alev Siesbye

Født i Tyrkiet. Udlært i Danmark. Bosat i Frankrig. Alev Siesbye har med sin kosmopolitiske baggrund et helt usædvanligt brændstof, der driver hendes karriere som kunstner og keramiker.

 

Kombinationen af  smukke linjer og de høje krav til kvalitet går igen i alt Alev Siebyes arbejde. Men arven fra Middelhavet er dog stadig bevaret. Hun føler nemlig ikke, at hendes arbejde følger den skandinaviske tradition for formgivning. Hun dyrker ganske vist enkelheden, men kurver og former er lidt større og rundere og kunne ligeså godt være skabt udfra anatolsk eller egyptisk forbillede.
 

”Hvis jeg fx var vokset op i Italien, havde mit arbejde sikkert set helt anderledes ud i dag. De latinske krav til fremstilling er nemlig afgørende anderledes. Men heldigvis lærte jeg at sætte pris på kvalitet udfra danske normer, og det er en fordel jeg bl.a. har nydt godt af i mit arbejde - og som jeg altid vil være meget taknemmelig for."

 Alev Siesbye Vaser