Japanske Komin Yamada er kendt og anerkendt for sine funktionelle og knivskarpe designs. Han er manden bag Global-designet, Rosendahl Køkkenknive, og knivserien Bunmei. Den første Global-kniv blev tegnet i 1985 og har siden indtaget både professionelle og private køkkener.
Med et næsten grænseløst budget bad Yoshikin-fabrikkerne ham om at udvikle en serie køkkenknive med appel til både professionelle køkkenchefer og husgastronomer.
Resultatet taler for sig selv – hans knive er kendt og elsket værktøj i alverdens køkkener fordi det knivskarpe blad og den perfekte balance i designet gør madlavning til en oplevelse og et studie i formfuldendt værktøj.
I designet af Rosendahls køkkenknive har han fundet sin inspiration i naturen. Det blødt svungne knivblad er som et aks, hvor de karakteristiske fem riskorn er præget ind i håndtaget. Et motiv, som giver knivene deres æstetiske særpræg og sikrer et solidt greb.