Som navnet antyder, har Peter Svarrer skabt MOMENT med udgangspunkt i ”øjeblikket”, og den magi, der indfinder sig, når vi sætter os med familien omkring middagsbordet eller under os selv en tiltrængt kaffepause.
Selvom MOMENT har rødder i retromoden, er seriens farvepalet fuldkommen opdateret og i tråd med moderne interiørtendenser. Sort, sand, limegrøn, lavendelblå og kitfarvet glasur gør delene nemme at mikse indbyrdes. Den fine farveskala gør det oplagt at opbevare MOMENT uden for køkkenskabene: Stabl i stedet skåle, krus og tallerkener på køkkenbordet og brug delene som dekorative farveklatter i det minimalistiske køkken.
MOMENT keramikserien består af krus (33 cl), morgenmadsskål (Ø 15 cm) og middagstallerken (Ø 19 cm) til 99,75 kr.(vejl.). MOMENT findes i handlen fra primo september 2011.